BoligJobordningen giver ikke mindre sort arbejde.
Så markant er meldingen fra danske forskere, der har undersøgt sort arbejde og fradraget for håndværkerarbejde.
BoligJobordningen løber indtil videre ind til udgangen af 2017, men ifølge eksperterne er det ikke udsigten til mindre sort arbejde, der skal få politikerne til føre den videre.
- Vi kan ikke se nogen effekt af Boligjobordningen på mængden af sort arbejde. Enten er der ingen effekt eller også er den lille, siger Camilla Hvidtfeld, sociolog og forfatter til flere undersøgelser om sort arbejde ved Rockwool Fondens Forskningsenhed til Avisen.dk
Analysefirmaet Damvad undersøgte i 2015 BoligJobordningens effekter. Rapporten kommer også frem til, at håndværkerfradraget næsten ikke begrænser sort arbejde i byggebranchen.
- Vi fandt ud af, at BoligJobordningen har haft en begrænset effekt på omfanget af sort arbejde. Kun cirka fem procent af det håndværker- og husarbejde, som der er opnået fradrag for, ville være blevet udført, hvis der ikke var en Boligjobordning, siger Asbjørn Boye Knudsen, partner i Damvad til Avisen.dk.
Gør sort arbejde hvidt
Den danske Boligjobordning blev indført i 2011, hvor de to Venstreministre Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen fastslog, at ordningen skulle begrænse sort arbejde og stimulere byggebranchen. Lars Løkke Rasmussen sagde før folketingsvalget i 2015 også, at ordningen har ”gjort sort arbejde til hvidt”.
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm hævder, at rapporterne om sort arbejde ikke fanger det sande billede af virkeligheden, for både håndværksmestre og boligejere vil ikke fortælle sandheden, når man spørger dem om, hvorvidt de køber eller sælger sort arbejde.
- Du får ikke et retvisende svar, når man spørger folk om sort arbejde, så man skal finde en anden måde at måle mængden af sort arbejde for at få et retvisende billede. Jeg talte med nogle håndværksmestre, der var gået nedenom og hjem, da Boligjobordningen ophørte (ved udgangen af 2014, red.), så jeg oplever, at Boligjobordningen har en betydning for at gøre sort arbejde til hvidt, siger Louise Schack Elholm til Avisen.dk
Skæver til Norge og Sverige
Når Boligjobordningen senere år skal genforhandles i Folketinget, bliver det med et blik til Sverige og Norge. I regeringsgrundlaget står der, at man vil inddrage erfaringer fra andre lande, når man tager stilling til, om man vil videreføre Boligjobordningen, og hvordan den skal se ud i fremtiden.
Men i både Norge og Sverige, hvor der har været lignende ordninger, ser man skeptisk på effekten af et håndværkertilskud til at fjerne sort arbejde.
I 2016 skar Sverige i fradragsretten for boligarbejde fra 50 til 30 procent. Den svenske stramning blev begrundet med en ophedet byggebranche og en mere kritisk holdning til sort arbejde i befolkningen. Efter den svenske reduktion af skattefradraget sagde 40 procent af svenskerne i en spørgeundersøgelse, at de kunne tænke sig at købe sort arbejde og der skete en nedgang på 14 procent i brugen af den svenske ordning.
Men der er dog stor forskel på svenskernes udsagn om sort arbejde og deres faktiske indkøb af sort arbejde. En undersøgelse fra Skatteverket viser nemlig, at det kun er seks procent, der ville købe sort, hvis fradraget blev afskaffet. Resten vil først og fremmest købe ”hvidt” eller lave arbejdet selv.
Det norske Finansdepartement fastslog, at et håndværkerfradrag var ”en meget dyr måde at begrænse sort arbejde”, da de i 2015 skrinlagde planerne om et håndværkerfradrag.
”Finansdepartementet mener altså at et håndværkerfradrag fremstår som et ringe virkemiddel for at opnå hensigten med fradraget, på baggrund af det store indtægtstab, høje administrative omkostninger og et mere komplekst skattesystem”, lyder en konklusion.