En række europæiske fodboldklubber er på jagt efter danske Christian Eriksen, som i dag spiller i hollandske Ajax.
Nu melder AS Monaco sig ind i kampen om det danske talent med et løntilbud, som konkurrenterne i bl.a. Dortmund og Tottenham formentlig ikke vil matche, skriver Sporten.dk.
Ifølge hollandske pressekilder skulle Monaco-klubben være villige til at betale Christian Eriksen 25 mio. kr. om året. Det er vel at mærke i Monaco, som er kendt for at være skattefrit.
I dag tjener Christian Eriksen lige over fem mio. kr., og det vil derfor være et vildt lønhop, hvis talentet siger ja til Monacos tilbud.
Kilde: Sporten.dk