Borgere i over halvdelen af landets kommuner skal betale mere i skat næste år. 54 kommuner sætter næste år skatten op for at få råd til at betale for folkeskoler og hjælpen til de ældre.

Kommunerne vil samlet sætte skatten op med 2,2 milliarder kroner, og det er tre gange mere end aftalt med finansministeren. I juni blev Kommunernes Landsforening (KL) og finansministeren enig om, at skatten højest må stige med 750 millioner kroner.

Øgede forventninger

Finansministeren holder fast i, at skattestoppet skal overholdes, men sagde fredag ikke noget om, hvordan hullet skal dækkes.

Ifølge formanden for KL, Erik Fabrin, har en del kommuner været nødt til at sætte skatten op for at have penge til at betale for den velfærd, folketingspolitikerne selv har sat øverst på dagsordenen.

- Det har øget borgernes forventninger i alle egne af landet til den kommunale service og lagt pres på kommunalbestyrelserne, siger Erik Fabrin.

Politisk sabotage 

Venstres kommunalordfører beskylder kommunerne for at hæve skatten med vilje:

- Der er nogle kommuner, som yder politisk sabotage mod aftalesystemet, fordi de tilsyneladende ikke vil have det til at nå sammen. De gør det til en politisk kamp, som ikke har noget med kommunebudgetter at gøre, siger Erling Bonnesen ifølge Danske Kommuner.

Først i slutningen af oktober vil finansminister Thor Pedersen (V) beslutte, hvilke konsekvenser skattestigningen får for kommunerne.

Fem kommuner sætter skatten ned, fire vil have uændret skat, mens 35 laver tekniske afrundinger, oplyser KL.