»Jeg synes, det er en god og rigtig dom. Det er medlemsstaterne, der selv skal bestemme afgiftsniveauet for deres borgere. Derfor er det godt, at det nu er slået fast, at det har vi ret til,« siger Kristian Jensen til Ritzau.
»Vi ville se, at presset på afgifter og andet ville være støt voksende. Jeg mener, at afgifterne gerne må falde. Men det er danske politikere, der skal beslutte det og ikke EU eller EF-Domstolen,« tilføjer han.
Ministerens reaktion kan ikke komme på bag ret mange. Hvert år lander cirka 170 milliarder moms-kroner i statskassen, og Kristian Jensen ville mangle en stor del af dem, hvis dommen var faldet anderledes ud.
Hvis man vil undgå at betale danske moms og afgifter af forbrugsvarer, skal man selv hente dem over grænsen, sådan som det har været indtil nu.
/wejse