Vi bliver rigere. Men udviklingen går også skævt, skriver Ugebrevet A4 på baggrund af udregninger fra Arbejderbevægelses Erhversråd.

Siden regeringens skattestop i 2001 og de to skattepakker i 2004 og 2007 har de rigeste danskere i gennemsnit sparet 20.500 kroner om året. Hvis man hører til i den anden ende af lønstatistikken, må man nøjes med en skattesænkning på 1.400 kroner årligt.Det er kun lidt over 100 kroner om måneden,

»Skattelettelserne – kombineret med de seneste års store stigninger i boligformuerne – bidrager på længere sigt i høj grad til ulighed i samfundet,« siger professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter John Andersen til Ugebrevet A4.

Han mener, at politikerne burde vurdere, om de ønsker at øge uligheden, som på sigt kan føre til mere kriminalitet.

DF: Kunne være værre

VK-regeringens skattelettelser kunne ikke være blevet gennemført uden Dansk Folkeparti, Men partiet mener, at det kunne have været meget værre.

»Vi går bestemt ikke ind for, at uligheden øges. Vi har tværtimod forbedret regeringens udspil til skattelettelser. Hvis ikke det var for Dansk Folkeparti, ville skattesænkningerne have haft endnu større slagside,« siger partiets skatteordfører, Mikkel Denker.

»Social ulighed er noget, vi er opmærksomme på, og det vil vi også blive ved med at være, det har du vores ord på,« siger han.

Gider ikke skattelettelser

Næsten alle partier på Christiansborg er enige om, at skatten på arbejde skal ned.

Men politikernes dagsorden på skatteområdet er helt ude af trit med vælgernes ønsker, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

To tredjedele af vælgerne foretrækker nemlig at sænke moms og afgifter, mens kun en fjerdedel mener, at det vil være en bedre idé at sænke indkomstskatten, viser en ny undersøgelse, som ugebrevet har foretaget.