I går skrev Newspaq, at kun otte procent af de danske idrætsforeninger kræver at se en børneattest, inden de ansætter frivillige trænere. Og at 92 procent ikke opkræver en børneattest.
Men det er lige omvendt. En undersøgelse fra Danmarks Idræts-Forbund viser, at det er særdeles svært for folk med domme for pædofili at få job som frivillig træner.
92 procent af idrætsforeninger lever nemlig op til lovkravet og beder ansøgere om at se deres børneattester. Tre procent indhenter aldrig børneattester, mens fem procent kun gør det nogle gang. Det er altså kun otte procent, der ikke overholder loven.
Det er dog ikke ensbetydende med, at Danmark Idræts-Forbund er tilfreds.
"For godt et år siden var det 25 procent, der ikke krævede en børneattest. Nu har en kampgne fået os ned på otte procent, men vi vil selvfølgelig godt have tallet endnu længere ned," siger kommunikationschef i forbundet, Morten Mølholm, til Newspaq.
Loven dikterer, at der skal indhentes en børneattest, når idrætsforeningerne ansætter trænere, der skal være i direkte kontakt med børn og unge under 15 år.