En prinsesse i en reality-serie? Der lyder næsten utænkeligt, men det er lige præcis, hvad den norske Märtha Louise har kastet sig ud i.
Hun er sammen med modellen Tinashe Williamson et af fem kendispar, som skal forsøge at undslippe politi og efterforskere i reality-serien ”Jaget”. Samme show er blevet sendt i Danmark under navnet ”Jaget vildt – kendte på flugt”.
– Kriteriet for, at jeg valgte at deltage, var faktisk, at jeg kom på hold med Tinashe. Samarbejdet gik rigtig godt, og vi havde det rigtig godt, fortalte prinsessen til Dagbladet, da holdene blev præsenteret. Programmet har premiere søndag på TVNorge.
52-årige Märtha Louise har tidligere frasagt sig alle sine kongelige pligter og privilegier, og kan derfor gøre præcis, hvad hun vil. Altså også deltage i et realityprogram
Prinsessen har tidligere trukket masser af overskrifter – ikke mindst på grund af sit forhold til den kontroversielle, selvudnævnte shaman, Drek Verett. Parret blev tidligere på sommeren forlovet og skal giftes 31. august næste år.