At risikoen for at dø af kræft i Danmark er langt, langt højere end i andre europæiske lande, er en skandale, der kalder på vrede, bitterhed og tårer fra alle kræftsyge og fra deres pårørende, der betaler med livet for årtiers svigt. Men særligt ét forhold kalder på forargelse og kritik: Sundhedsstyrelsen har i årevis groft svigtet befolkningens tillid ved at sidde med hænderne i skødet og se på, at provinssygehuse har fået lov til at gennemføre komplicerede kræftoperationer på blandt andet kvinder med æggestokkræft.Styrelsen har i årevis ? høfligt, for ikke at tale for hårdt til lægevennerne ? anmodet provinslægerne om at stoppe. Med begrænset held: Operationer, der burde finde sted på mellem 5 og 15 hospitaler, sker på op til 50. Og det på trods af, som dokumenteret i denne avis, at de syges chance for at overleve er langt højere, hvis operationerne samles. Folk dør, mens de ansvarlige gør ? ingenting. Styrelsen vil systemsnakkende hævde, at det bliver bedre, når amter afløses af regioner, at styrelsen ser på sagen ... og bla bla bla.Dertil svarer vi: Styrelsen burde for år tilbage have stoppet operationerne, og ? hvis loven ikke gjorde det muligt ? bede den ansvarlige minister ændre loven. Indtil det sker, må vi sige: Skam jer!