Det gik sådan set efter planen.
Hun fik gæsterne ved bordet til at grine og vandt dermed konkurrencen.
Men den 27-årige influencer fik så sandelig også en del seere op i det røde felt, da hun smed både trøje og sin sorte bh for åben skærm.
Det er den norske NRK, der sender "24-stjerners julekalender", hvor der dystes om at skabe god julestemning.
Og det gjorde Øyunn Krogh i dén grad.
I kalender-afsnittet den 12. december fik hun en "familie" til at grine på under to minutter ved at vise bare bryster og tilbyde "mælk til kaffen".
Det skriver det norske Dagbladet.
Hvis du vil se optrinet skal du bare 13 minutter og 30 sekunder ind i videoen Her.
Mediet beskriver også den heftige debat, der er opstået efterfølgende - især på de sociale medier.
"Skammelig opførsel" og "under lavmålet", mener mange, mens Øyunn Krogh tager det hele med ro.
Hun vidste på forhånd, at de bare bryster var et billigt tricks, fordi hun manglede et par gode vittigheder.
Og så er Øyunn Krogh vant til skarpe kommentarer på de sociale medier.
Du kan finde Øyunn Krogh på Instagram lige her.