Trods alvorlige anklager om mordtrusler var AC/DC-trommeslageren Phil Rudd i hopla foran retsbygningen i den newzealandske by Tauranga.
Ikke nok med at han mødte for sent op, Rudd gøglede også rundt foran retsbygningen ved at hoppe op på ryggen af en af sine sikkerhedsvagter. Det skriver den newzealandske avis The New Zealand Herald.
Desuden beretter avisens journalister også om en kæk Rudd, der blinkede til dem og trommede en rytme med fingrene.
Den 60-årige trommeslager er sigtet for mordtrusler og besiddelse af metaamfetamin og marihuana. Hvis han kendes skyldig i anklagerne, er maksimumstraffen syv års fængsel.
Tidligere blev de mest alvorlige anklager om lejemord droppet på grund af manglende beviser.
Rudd skal næste gang i retten den 2. december, hvor hans band, AC/DC, tilfældigvis også udsender deres kommende album "Rock or Bust."
Men Rudd skal ikke regne med at tage trommestikkerne i hånden for bandet lige foreløbigt. Det fortalte AC/DC-guitaristen Angus Young tidligere på måneden til USA Today.
- Han er en fantastisk trommeslager, og han har gjort en hel masse for os. Men det lader til, at han har mistet jordforbindelsen. Han er ikke længere den Phil, vi tidligere kendte. Fra vores perspektiv kan jeg kun sige, at han er nødt til at få styr på sit liv, lød det fra Young.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.