Efter en bizar weekend, hvor hun blev barberet skaldet og tatoveret, er popstjernen Britnney Spears igen tjekket ind på en afvænningsklinik. Det oplyste hendes manager, Larry Rudolph, tirsdag aften ifølge People Magazine.
Det var tilsyneladende pres fra familie og venner, der i sidste ende fik Britney til at melde sig på afvænningscenteret. Ifølge flere medier er hun nu indlogeret på klinikken Antigua’s Crossroads, som ejes af musikeren Eric Clapton, men det vil hendes manager ikke bekræfte.
Siden Britney blev sepereret fra Kevin Federline i november, har den unge mor til to festet igennem, blandt andet med kendis-ikonet Paris Hilton.
Ydmygende billeder af den konstant berusede og vilde Britney har gang på gang ramt sladderbladenes forsider. Hun ramte lavpunktet i december, da paparazzi-fotografer fangede hende på vej ud af en bil uden trusser.
Britneys seneste udskejelser kan ende med at gøre en frisør i Californien til en enddog meget velhavende mand. Esthers Haircutting Studio, hvor Britney i weekenden barberede sig skaldet, har sat hendes hår til salg for en million dollar.