Et mord per felt på skakbrættet. 64 mord i alt. Sådan var 33-årige Aleksander Pichushkin drøm. Han nåede den ikke.
Da politiet sidste år anholdt ham i Moskva, havde han skrevet datoer på 62 af felterne. 62 mord.
I går gik retssagen mod Pichushkin i gang i Moskva. Han er anklaget for 49 mord og tre mordforsøg. For at lokke sine ofre, ofte hjemløse, til Bitsevsky parken i Moskva med løftet om et spil skak og en snak om hans elskede, afdøde hund, som han havde begravet i parken.
Mord er som mad
Efter politiet sidste år anholdte Pichushkin, var han stolt af at være den eftersøgte »Bitsevsky-galning«, som de russiske medier havde døbt ham. I et tv-interview fortalte han om sin trang til drab:
»For mig er livet uden mord, ligesom livet uden mad er for dig,« sagde han dengang.
I går chokerede han igen, da han på retssagens første dag fyrede sin advokat.
»Han har ingen intention om at forsvare mine interesser, men er i ledtog med anklagemyndigheden,« sagde Pichushkin ifølge avisen Kommersant.
Han vil nu selv forsvare sig.
Ønsker opmærksomhed
Aleksander Pichushkin forklarer selv, at han blev inspireret til at dræbe af Ruslands mest frygtede seriemorder, Andrey Chikatilo, som i 1994 blev henrettet for mordene på 52 børn og unge. Ifølge Chikatilo selv, nåede han at myrde 63 mennesker, inden han blev fanget. Det ville den skakspillende Aleksander Pichuskin slå ved at fylde brættet med datoer. Han var to mord fra målet.
Han risikerer livstid i fængslet. Rusland afskaffede dødstraffen to år efter, at Chikatilo blev henrettet.
Den ungarnske grevinde
Elizabeth Bàthory blev i 1610 anholdt for at have myrdet mindst 600
unge kvinder for at dræne deres blod. Hun troede, at det ville give
evig ungdom at tage sine bade i jomfruers blod.Amerikanske
H. H. Holmes åbnede i 1890 erne et hotel, hvor han myrdede udvalgte
kvindelige gæster og ansatte. Hotellet var bygget med hemmelige
torturkamre og brændeovne og syrebade i kælderen.
Ted
Bundy blev i 1989 henrettet for at have voldtaget og myrdet 30 kvinder,
men det egentlig tal menes at være over 100. Han kom i kontakt med
mange af sine ofre ved at have en falsk forbinding på og bede om hjælp.
Andrei Chikatilo dræbte mellem 52 og 63 unge drenge og
piger mellem 1978 og 1990. Han er Ruslands mest berygtede morder og
blev henrettet i 1994.