En kvindelig kassemedarbejder blev dræbt og to andre såret af skud efter et skænderi i et Big Bear-marked i går eftermiddag.
Skyderiet fandt sted, da den 30-årige Victor Lee Tucker går ind i supermarkedet i delstaten Georgia i byen DeKalb. Her bad den kvindelige kassemedarbejder Tucker om at iføre sig et mundbind, og efter et kort skænderi, forlader han butikken uden sine varer.
Umiddelbart efter kommer han ind igen og går direkte op til ekspedienten og skyder hende på klos hold, fortæller politiet i Georgia til ABC.
En betjent, som ikke var på job, men bare kunde i butikken, trækker sit våben og skyder Tucker, som svarer igen ved at skyde politimanden to gange, og i den skudveksling strejfer han en anden ekspedient.
Tucker prøver såret at kravle ud af butikken, men bliver anholdt af politiet ude foran indgangen. Den kvindelige ekspedient bliver erklæret død på stedet, politimanden og den anden ekspedient er indlagte uden livstruende kvæstelser, og det gælder ligeledes Tucker, som ligger på samme hospital under skarp bevogtning, og han vil blive fremstillet og sigtet for mord og andre lovovertrædelser senere i dag.