Det er med kniven på struben, at de græske vælgere søndag går til valg for anden gang inden for seks uger.
Det er landets deltagelse i euro-samarbejdet, der mere end nogensinde er på spil.
Nyvalget kommer så hurtigt, fordi det i maj viste sig umuligt at sammensætte en regering, der vil støtte EU's redningsplan for Grækenland og de barske nedskæringer, der følger med.
Meningsmålinger er forbudt to uger før parlamentsvalget, men de seneste, der blev offentliggjort, viste næsten dødt løb mellem det konservative Nyt Demokrati og det venstreradikale parti Syriza.
- Hvis propagandaen i aviser og tv får ret, taber Syriza, siger en 45-årig kioskdame, der har sin lille bod med slik, sodavand og cigaretter på en hovedgade i centrum af Athen
Hun ville gerne stemme, men hun har ikke råd til at tage hjem til sin valgkreds cirka 100 kilometer nord for Athen. For hende har den græske gældskrise ramt hårdt. Hendes kunder er holdt op med at købe hendes varer.
- I går åbnede jeg klokken halv syv og stod i kiosken hele dagen. Jeg tjente kun for 20 euro (150 kroner). Inden krisen kunne jeg tjene 100 euro, fortæller hun.
- Det er en katastrofe. Det er Nyt Demokrati og (det socialistiske) Pasoks skyld, siger hun om de to partier, der i fire årtier på skift har haft regeringsmagten.
Ved valget den 6. maj blev Antonis Samaras Nyt Demokrati det største parti, men der kunne ikke etableres et flertal, der ville respektere den gældsaftale, som Grækenland har indgået med EU og Den Internationale Valutafond.
Europæiske politikere har i slutspurten understreget, at Grækenland må acceptere de skrappe betingelser for at få hjælp. Ellers er det ud af euro-samarbejdet.
Syrizas ungdommelige leder, Alexis Tsipras, siger, at hvis hans parti vinder valget, så skrotter Grækenland den seneste redningspakke fra EU og IMF på 130 milliarder euro.
Vreden er stor i Grækenland over de krav, som euro-landene og IMF stiller om offentlige besparelser, der skærer helt ind til knoglen af velfærdssamfundet.
Pensioner og sociale programmer er blevet barberet råt, 150.000 offentligt ansatte står til fyring, lønningerne er faldet markant, og skatterne skal stige.