Skade sender Niklas Landin ind i truppen til EM-kampe
Kevin Møller er blevet skadet, og i stedet er håndboldlandsholdets sædvanlige førstevalg blevet indkaldt.
, Leveret af Ritzau
Målmand Niklas Landin er uventet blevet indkaldt til det danske landshold. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Niklas Landin skulle efter en lang sæson med tyske THW Kiel og det danske håndboldlandshold egentlig have haft en pause i Danmarks EM-kvalifikationskampe mod Holland og Letland i denne uge.
Målmand Kevin Møller blev imidlertid skadet i lysken, da han varmede op til landsholdets træning mandag eftermiddag, og han kan derfor ikke være med i kampene.
Derfor er Niklas Landin blevet indkaldt til truppen af landstræner Nikolaj Jacobsen, meddeler Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
Jannick Green er den anden danske målmand i truppen, der er uden etablerede navne som Mikkel Hansen, Lasse Svan Hansen og Kasper Søndergaard.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
Danmark har syv point for fire kampe i EM-kvalifikationsgruppe 1.
Ungarn har fem point, mens Holland har fire point, og Letland er sidst i gruppen uden point.
De to bedste hold i gruppen er sikret en billet til EM i Kroatien næste år.
Den bedste treer i de syv EM-kvalifikationsgrupper kommer også med til slutrunden.
Danmark møder Holland på onsdag på udebane. Søndag tager Danmark imod Letland i Kolding.
/ritzau/