Er jeg den eneste, der finder det skammeligt, når toppolitikere bevidst afsporer den politiske debat ved at mistænkeliggøre deres modstandere?
Under DR2-programmet Debatten 30. august skete det for Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Han påstod, at finansieringen af Ny Alliances skatteudspil byggede på dynamiske effekter (altså at vi arbejder mere, når marginalskatten på arbejde falder, hvorved skatteindtægter ikke falder helt så meget, idet kagen procenten beregnes af bliver større).
Det er en lodret løgn, der ikke kan have andet formål end at så tvivl om seriøsiteten i Ny Alliances skattepolitik. Udspillet er fuldt finansieret også uden dynamiske effekter, det fremgår klart og tydeligt. Det er trist, at toppolitikere kan slippe af sted med så billige retoriske tricks, for det ødelægger debatten.