Sundhedspersonale, lærere og pædagoger har større risiko for at få antidepressiv medicin end ansatte, der ikke arbejder med mennesker.
Det viser en undersøgelse, hvor forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Københavns Universitet har fulgt 5.000 danskere.
"Vores undersøgelse tyder på, at følelsesmæssige krav i arbejdet er en medvirkende årsag til, at flere inden for disse faggrupper begynder på antidepressiv medicin," siger ph.d.-studerende Ida Huitfeldt Madsen fra NFA i en pressemeddelelse.
De 5.0000 danskere i undersøgelsen svarede i 2000 på en række spørgsmål om deres arbejdsliv. Forskerne har herefter fulgt deltagerne gennem lægemiddelregisteret i fem år.
Tidligere danske undersøgelser har vist, at personer, der arbejder med mennesker, har større risiko for at blive indlagt på hospitalet med en depression end andre.
Forskerne har dog aldrig kunne svare på, hvorfor det er sådan.