Griner du, ryger du ud. Så enkle er reglerne i Prime Videos nye underholdningsprogram "LOL: Den der ler sidst".
Nu afslører streamingtjenesten i en pressemeddelelse, hvilke ti danske komikere der skal dyste mod hinanden i at holde masken.
På listen finder man de erfarne entertainere Martin Brygmann, Søs Egelind og Rasmus Botoft.
De får selskab af en flok standuppere, der tæller Natasha Brock, Mahamad Habane, Tobias Dybvad, Nikolaj Stokholm og Eva Jin.
Fra skuespilverdenen deltager Sofie Jo Kaufmanas og Jesper Ole Feit Andersen.
I spidsen får løjerne står Sofie Linde, der er vært for programmet, som strækker sig over i alt seks afsnit.
Målet for de medvirkende er at få hinanden til at grine uden selv at fortrække en mine.
Den, der står tilbage til allersidst, får mulighed for at donere en stor pengepræmie til en valgfri velgørenhedsorganisation.
"LOL: Den der ler sidst" er et globalt underholdningsformat, der i øjeblikket produceres i over 20 lande.
Den første danske sæson af programmet får premiere 29. december på Prime Video.
/ritzau/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus