Det er ikke hverdagskost at TV-lægen Peter Qvortrup Geisling dukker op rundt omkring på landets røde løbere, når der er filmpremiere eller pisuddelinger. Men lørdag aften gjorde den 61-årige TV-læge en undtagelse.
Det skriver HER&NU, som kan berette, at det er første gang, at Peter Qvortrup Geisling har sin 16 år yngre kæreste, Lise Abildgaard, med på en rød løber.
De to dukkede op til prisuddelingen "Sport 2023", som blev afholdt i Boxen i Herning, og stillede op til billeder på den - i dagens anledning - guldfarvede løber.
Det var samme ugeblad, som i september fik TV-lægen til at afslører lidt mere om sin 45-årige kæreste, som han mødte for tre år siden under en ferie i Skagen.
Her fortalte han blandt andet, at de to bor i hver sin ende af landet og derfor må leve med at være i et langdistanceforhold.
- Lise bor i Aalborg, og jeg bor i København, for det er jo børnene, der er alt. Lise har to piger, der er lidt større end min datter, Merle, og børnene skal have lov at være, hvor de er. Så nogle gange er jeg i Aalborg, og nogle gange er Lise i København, sagde Peter Qvortrup Geisling til HER&NU.