Når månen står op mandag sidst på eftermiddagen, er der god grund til at tage et ekstra kig mod himlen.

Der er nemlig dømt supermåne, forklarer astrofysiker Michael Linden-Vørnle, DTU Space.

- Når der er fuldmåne samtidig med, at Månen i sin bane om Jorden er tættest på Jorden, har vi det, som vi kalder fed fuldmåne eller supermåne. Kært barn har mange navne, siger Michael Linden-Vørnle.

Der er således ekstra blus på månen, når den står op sidst på eftermiddagen.

Månen er cirka syv procent større i diameter på himlen i forhold til en gennemsnitlig fuldmåne. Og lysstyrken er cirka 16 procent større, fortæller Michael Linden-Vørnle.

Månen følger en eliptisk bane, og derfor kan afstanden til Jorden variere godt 50.000 kilometer fra 356.500 kilometer til 406.700 kilometer.

Men Månen skal ikke kun være tæt på, før der er tale om en supermåne. Den skal også være fuld.

Den kombination er relativ sjælden. Og når den indtræffer mandag eftermiddag, er det hele 68 år siden, at Månen har været så tæt på Jorden.

Næste gang, den samme kombination indtræffer, vil være i 2034.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er det dog nok de færreste, der vil øjne den helt store forskel i forhold til en normal fuldmåne.

- Når der ikke er noget sammenligningsgrundlag, er det nok de færreste, der kan stå og sige: Orv, den er større. Du vil næppe kunne se nogen synlig forskel, siger han.

For at få den fulde oplevelse kræver det også klart vejr med god udsigt til himlen.

Og det kan blive et problem mandag eftermiddag.

En varmefront er nemlig på vej ind over landet, og det betyder, at der de fleste steder vil ligge en suppe af skyer.

Bedst chance for at se månen har man i den østlige del af landet.

Månen står op over København klokken 16.41.