Så skulle drømmeskiftet for den unge fynbo være på plads. Den legendariske manager i Manchester United siger nu på storklubbens egen tv-station, at forhandlingerne er på plads, og at Anders Lindegaard snart kan trække i United-trøjen.
"Vi har fuldendt den handel. Forhandlingerne er overstået, og han skifter til os til januar. Det er vigtigt, at vi får ham, så vi kan sikre os i fremtiden, når Edwin (Van Der Sar ,red.) stopper," siger sir Alex Ferguson til MUTV.com
Anders Lindgaard, der tidligere har vogtet målet for OB, skifter fra norske Aalesund. Hans karriere har for alvor taget fart efter han skiftede fra OB til norsk fodbold, hvor han øjeblikkeligt blev en stjernekeeper i den norske Tippeliga. Han blev efter denne sæson kåret som årets målmand i Norge.
Forhandlingerne mellem Manchester United og Aalesund har stået på i flere dage, og 26-årige Anders Lindegaard, der blandt andet har fået sin målmandsopdragelse af Lars Høgh, menes at koste 35 millioner kroner. Hans løn i Manchester United rygtes at blive omkring 20 millioner kroner årligt.
Skiftet til en af verdens største klubber et kronen på værket for målmanden, der har gjort lynkarriere og fik sin debut på det det danske landshold mod Island i EM-kvalifikations kampen 7. september 2010.
Anders Lindegaard har endnu ikke udtalt sig i sagen, men han er lige nu i Manchester.