En større krise for selvstyret i Nordirland blev søndag aften afværget, da et flertal af medlemmerne i det republikanske, katolske parti Sinn Fein stemte for at støtte politistyrken i den britiskstyrede provins, skriver BBC.
Mange af det katolske parti Sinn Feins medlemmer ser den reformerede politistyrke som en forlængelse af det protesteantiske Royal Ulster Constabulatory, der opererede som den britiske hærs forlængede arm i Nordirland.
Men Sinn Feins leder, Gerry Adams, havde sat alle sejl til for at få partiet til at støtte politiet, da støtten var et af vilkårene for at genoprette en selvstyreregering med den protestantiske præst Ian Paisleys britiskvenlige parti, DUP.