Ifølge reglerne skal sindslidende indsatte ellers øjeblikkeligt overføres til behandling.
Men et stigende antal sindssyge sidder i fængslet og venter på behandling, og de venter i længere og længere tid.
Det fremgår af dokumenter fra Kriminalforsorgen, som Politiken har fået aktindsigt i.
I perioden oktober 2007 til marts 2008 ventede 58 indsatte på at blive overført til et psykiatrisk hospital inden for dette tidsrum. Og det er en tredobling på bare et år.
20 af de indsatte ventede mellem en og tre måneder - i den samme periode året før var der kun to indsatte, der ventede over en måned.
Hospitalslægerne er bekymrede over udviklingen.
"De indsatte er udsat for et massivt omsorgssvigt, fordi de ikke får den behandling, de har krav på og brug for," siger ledende overlæge i Københavns Fængsler, Knud Christensen.
/Newspaq/