Den animerede komedietegneserie The Simpsons har haft så stor en seerskare, at den er blevet den længste prime-time serie, der er vist på amerikansk tv. Dette sker efter, at filmskaberne fra Fox bestilte endnu to sæsoner af det successkabende tv-show.
Indtil videre har komedieserien budt på 20 sæsoner, og den 21. sæson begynder i efteråret, mens en sæson yderligere vil få tv-premiere til næste år. Med 44 nye episoder fra de næste to sæsoner, når The Simpsons op på 493 viste episoder, skriver BBC News.
Første gang man kunne opleve de animerede tegneseriefigurer var i december 1989, mens den fik debut i England i september 1990.
Komedieserien med Bart, Homer, Marge og de andre fra Springfield har også høstet en del priser gennem årene med blandt andet 24 Emmy-priser.