Simon Spies Plads i Helsingør nærmer sig et nyt navn. Efter at en DR-dokumentar satte fokus på forretningsmandens sexkrænkelser over for sine unge kvindelige ansatte besluttede Helsingør Kommune at inddrage borgerne i et muligt navneskifte for pladsen.
Og det har borgerne i den grad været interesserede i, fortæller Sjællandske.
Onsdag var sidste dag, hvor det var muligt at komme direkte til orde i sagen om en mulig navneændring af Simon Spies Plads. På byens rådhus har de aldrig prøvet noget lignende.
1.398 navneforslag har Helsingør Kommune modtaget på en måned. Det svarer til 28 gange så mange henvendelser som normalt i sager, hvor borgere kan give deres holdning til kende om nye vejnavne.
Historiker og lektor på Københavns Universitet, Karen Vallgårda, er ikke overrasket over, at debatten får helsingoranerne til at engagere sig.
- Jeg tror, at det er udtryk for tidsånden. Debatten om Simon Spies Plads fungerer som en indgangsvinkel til at få diskuteret nogle af de magtstrukturer i samfundet, der fortsat gør sig gældende, og som vi er i gang med at tage et opgør med drevet af momentum fra MeToo-bevægelsen, siger hun.
Siden sommerens DR-dokumentar om rejsekongens overgreb, har der været kog i debatten om en mulig navneændring af Simon Spies Plads. Og selvom Simon Spies døde i 1984, er det stadig relevant at diskutere hans ugerninger, mener lektor Karen Vallgårda.
- Kampen om fortiden er også et spørgsmål om, hvilken fremtid vi vil skabe. Hvis ikke vi tager fat på, hvilken måde fortiden bliver repræsenteret i nutiden, bliver det svært at ændre på den måde, vi omgås med hinanden i dag.