Valentinsdag blev helt speciel for de to gamle kolleger Paul Simon og Art Garfunkel, der i sin tid stod bag duoen Simon & Garfunkel.
Paul Simon skulle spille en koncert i New York og havde som en overraskelse til sine fans taget sin makker Art Garfunkel med på scenen, skriver contactmusic.com.
Duoen sang blandt andet de gode gamle kendinge 'The Sound of Silence', 'The Boxer' og 'Old Friends' i løbet af koncerten, som i øvrigt var fuldstændig udsolgt.
De to venner gav publikum noget af en oplevelse, som både Paul McCartney og Jon Bon Jovi også var mødt op for at se.
Simon og Garfunkel blev berømte med hittet 'The Sound of Silence' fra 1965, men har siden da imponeret musikglade mennesker med sange som 'Mrs. Robinson' og 'Bridge over Troubled Water'.