Simon Kjær var tilbage i Wolfsburgs startopstilling, da klubben lørdag aften vandt 3-0 ude over Werder Bremen i Bundesligaen.
Den danske landsholdsspiller nåede at assistere ved kampens første mål, men senere måtte Simon Kjær udgå med en skade.
Danskeren var i oplæggerens rolle, da Maximilian Arnold bragte Wolfsburg foran 1-0 efter 13 minutter.
Ivica Olic fordoblede føringen før pausen.
I anden halvleg blev Simon Kjær skadet, og han måtte humpende lade sig udskifte efter 53 minutter.
Wolfsburg kom senere på 3-0 ved Diego, og det blev slutresultatet.
Thomas Kahlenberg tilbragte hele kampen på Wolfsburgs bænk.
Danskerklubben har 37 point for 30 kampe og ligger nummer 12 i Bundesligaen.
/ritzau/