Alt tyder på at forsvarsspilleren Simon Kjær alligevel bliver klar til VM.
Efter to scanninger står det nemlig klart, at der ikke er noget alvorligt galt med knæet, skriver sporten.dk.
Det tyder dermed på, at det udelukkende var et hårdt slag, som Simon Kjær pådrog sig i landskampen mod Senegal i går torsdag.
Under slutrunden er Kjær udset til at være den ene halvdel af Danmarks midterforsvar sammen med Daniel Agger.
En beslutning som landstræner Morten Olsen allerede fredag morgen traf, da han besluttede at sende Simon Kjær om bord på flyet til Sydafrika.
Danmark skal spille sin første VM-kamp mod Holland den 14. juni klokken 13.30.