Den italienske politiker og eks-premierminister Silvio Berlusconi er testet positiv for coronavirus
Det oplyser hans stab i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Berlusconi, der bliver 84 år i slutningen af september, har fået foretaget to test, der begge har givet et positivt resultat.
Han vil fortsat passe sit arbejde fra hjemmet i Arcore, der ligger i nærheden af Milano, fremgår det af meddelelsen.
/ritzau/