Håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel KFUM hentede sæsonens syvende sejr, da Ringkøbing Håndbold blev besejret fredag aften.
Opgøret i HTH Ligaen blev vundet af udeholdet Silkeborg-Voel med 24-20, og dermed må Ringkøbing sande, at sæsonen stadig blot har budt på fire point efter en enkelt sejr, 12 nederlag og en uafgjort kamp.
Ringkøbing ligger næstsidst i ligaen efter 15 runder og har kun EH Aalborg under sig med tre point.
Med sejren indtager Silkeborg-Voel ottendepladsen med samme pointantal som Viborg på syvendepladsen.
Ringkøbing gik ellers til pause foran 11-10 og kom også foran 12-10, 13-11 og 14-12, inden Helene Kindberg udlignede til 14-14 for Silkeborg.
I slutfasen viste gæster sig stærkest i et opgør, hvor Sofie Bæk Andersen var den helt store Silkeborg-profil med sine ti scoringer.
Hos Ringkøbing blev Ida Staxen Lagerbon topscorer med otte mål.
/ritzau/