Superligaens nedrykkere fra Silkeborg har fundet den træner, der til næste sæson skal føre klubben tilbage til landets bedste fodboldrække.
Onsdag morgen klokken 9 vil Silkeborg præsentere den nye træner.
Den midtjyske klub havde i den netop afsluttede sæson Viggo Jensen på trænerbænken i den sidste del af halvdel af turneringen, efter at hans forgænger Keld Bordinggaard blev fyret før vinterpausen efter en skidt start.
Viggo Jensen var ansat på en kontrakt med ophør efter sidste spillerunde, og derfor har det hele tiden været planen, at Silkeborg skulle finde en afløser.
Silkeborg sluttede sidst i Superligaen med 31 point - hele syv point efter OB umiddelbart over nedrykningsstregen.
/ritzau/