Et par mistede tænder skal ikke stå i vejen for en pokal-semifinale. I hvert fald ikke, når man hedder Michael Silberbauer.
FCK-spilleren mistede søndag tre-fire tænder i en nærkamp med OB s Esben Hansen, men han regner allerede med at være klar til onsdagens pokalgyser mod Esbjerg.
- ?Jeg har været til tandlægen i dag og fik nogle midlertidige tænder til dække hullerne, og vi skal inden for de næste par uger se hvor mange af de andre tænder, der overlever,? siger han til Fck.dk.
- Jeg har mistet én af mine fortænder før i en træningskamp, så jeg
har haft en bro, som nu er blevet smadret. Nu har jeg også mistet en af
tænderne bag broen og en anden tand er knækket. Lige nu er jeg ikke helt sikker på hvor mange tænder jeg
kommer til at tabe, siger midtbanespilleren.
FCK tabte den første kamp hjemme i Parken med 1-0. Den anden semifinale står mellem FCM og Brøndby. Her vandt Brøndby 3-0 hjemme i den første kamp.