Af Jakob Melgaard
FC Københavns målfarlige midtbanespiller Michael Silberbauer er kommet i Werder Bremens søgelys. Det skriver Ekstra Bladet.
Avisen mener at vide, at den tyske storklub søndag havde spejdere på plads i Parken, da FC København vandt over AC Horsens med 3-1.
Det har dog ikke været muligt at være få interessen bekræftet fra hverken hovedpersonen selv eller fra tysk side.
Hvis Silberbauer skifter til Werder Bremen, bliver han klubkammerat med blandt andre Daniel Jensen og målmandstalentet Kasper Jensen.