Danseren og skuespilleren Silas Holst er gift med Johannes Nymark, og sidste år i september blev de forældre til en lille datter, Maggie My.
Maggie My's mor er en gammel veninde, Louise Mahnkopf, som parret i dag bor sammen med.
De tre forældre bor på samme adresse i en dele-venlig villa i Brønshøj. Her bor Silas og Johannes i noget af boligen, i mens Louise bor i den anden, og sammen deles de om deres lille datter.
Flere måder at få endnu et barn på
Den nymoderne familieform fungerer godt for Silas og resten af flokken, skriver Billed Bladet.
Selvom det ikke er problemfrit at få børn på den måde, som ægteparret har valgt, fortæller Silas Holst i sin nye bog ”Silas – Helt ærligt”.
Men problemer eller ej så drømmer Silas Holst altså stadig om at få flere børn på samme måde, fortæller han til Billed Bladet:
- Hvis Louise finder en mand, så skal hun og Johannes og jeg selvfølgelig ikke have et barn mere sammen. Men det har heller aldrig været en aftale, at vi skulle have mere end ét barn sammen. Men så kan Joe (Johannes, red.) og jeg finde en rugemor eller adoptere et barn. Jeg har altid haft lyst til at adoptere et barn.