Den danske dansestjerne Silas Holst er en af de mange danskere, der er blevet ramt af det voldsomme jordskælv, der natten til fredag ramte mellem Tyrkiet og Grækenland.
Han er lige nu på ferie med familien i den tyrkiske turistby Alanya, men ferieidyllen blev spoleret af store rystelser.
Det fortæller den 34-årige entertainer på sin Instagram-profil.
'Så er festen forbi.. Vågnede i nat til køleskab og fryser, der stod åbne, og tallerkner, der gled rundt. Men alle er o.k. hernede i vores hjem … ‘ skriver han på det sociale medie.
To personer, en svensker og en tyrker, er blevet meldt omkommet, mens over 100 personer er sårede efter jordskælvet, der målte 6,7 på Richerskalaen.
Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er der fredag formiddag ingen meldinger om danske døde eller sårede.