Det er i Lolas tårnhøje hæle, at Silas Holst for alvor har fået sit eget fodfæste.
Nu genoptager den kendte danser og musicalstjerne glansrollen som den pompøse og selvbevidste dragqueen i Det Ny Teaters repremiere på "Kinky Boots" 8. februar.
- Det er en forestilling, der har rørt mange ting i mig, og som på mange måder har hevet mig ud fra 20-meter-vippen, siger Silas Holst.
- Det tapper ind i meget af det, jeg selv har gået med: at være bange for at stå ved mig selv og indrømme, at jeg syntes, det var sjovt at tage høje hæle på en gang imellem og lege med Barbie i stedet for at gå til håndbold.
I "Kinky Boots" møder Charlie, arvingen til en skofabrik, dragqueenen Lola. Charlie har svært ved at holde forretningen kørende. Men sammen med Lola får han idéen om at lave højhælede sko til mænd.
Dem hopper Lola selv ofte i, for når hun får støvlerne på og lader Simon - som hun egentlig er født som - blive i garderoben, kan hun sparke røv.
- Lola er sådan en, der er pisseligeglad, og på mange måder har det sat mig enormt meget fri at spille hende, fortæller Silas Holst.
- Det lyder fuldstændig absurd, men det er lidt, som om det ikke rigtigt er mig, der spiller hende. Man tager sådan en superheltekappe på, og så er man et fabeldyr, der kan alt muligt sindssygt, som jeg, Silas, ikke kan.
- Det er, som om man forlader sig selv og får en pause til at turde alt det, man inderst inde drømmer om at gøre. Det tør jeg, når jeg er hende.
Lola er også klar med kække kommentar, som ikke står i det manuskript, Silas Holst har terpet forud for forestillingerne.
- Det har været en indre proces, som også var helt vildt befriende, da jeg kom igennem det: at stå i et rum, hvor man må og skal omfavne Lola så meget, at man tør at smide det i hovedet på 1200 mennesker hver aften.
- Der blev skabt et helt vanvittigt rum, hvor man må være præcis, som man gerne ville være. Og så på en eller anden mærkelig måde, uden jeg sådan var klar over det, fandt jeg hjem til et sted, jeg ikke rigtigt vidste, jeg manglede at finde hjem i.
- Der har åbnet sig en port inden i mig om, at jeg godt må være den, som jeg er, og så er det egentlig ligegyldigt, hvad folk synes. Nu er det sjældent, jeg i 40'erne leger med barbiedukker, men hvis jeg skulle have lyst, er det ikke noget, jeg behøver at skjule, hvis det banker på døren.
I Lolas støvler har Silas Holst forsøgt at sparke sine egne spøgelser fra fortiden til hjørne, for helt væk kan han desværre ikke smide dem.
Allerede på sin første skoledag skulle Silas Holst forsvare, hvem han var og svare på, at han altså var en dreng, når nu han gik i strik i stedet for håndboldtrøjer og til dans i stedet for fodbold. Det var mærkeligt, lød det med foragt fra dem, der skulle være hans klassekammerater.
Silas Holst dagdrømte sig væk fra mobningens mareridt, som hærgede hele hans skoletid.
Der var ét sted - foruden i dansesalen - hans dagdrømme kunne blive til virkelighed. Det var på Eventyrteatrets bonede gulve.
Og nu er han tilbage på de skrå brædder.
- Det er ikke, fordi jeg blev født på TV 2's dansegulv, siger Silas Holst.
- Jeg har haft arbejde inden da, og der lavede jeg også teater - i mange år. Så jeg er bare fortsat med det, jeg altid har gjort.
Silas Holst blev kendt i den brede offentlighed gennem sine i alt ni sæsoner i "Vild med dans". Et program, som mange, oplevede Silas Holst, havde en holdning til. Nogle så voldsomme, at det flåede ar op fra skoletiden.
Silas Holst er blevet kaldt "bøsserøv", "tudefjæs", "krukke" og perfiditeter langt grovere end det.
Det eskalerede, da han i 2019 dansede med skuespilleren Jakob Fauerby - som seerne i øvrigt stemte til tops i dansedysten, og de blev dermed det første par i verden af samme køn til at vinde "Vild med dans".
Perfiditeterne fortsatte de to følgende sæsoner, hvor Silas Holst dansede med henholdsvis sanger- og skuespiller Nukâka Coster-Waldau og tv-vært Lise Rønne.
- Det var, som om der var enormt meget vrede rettet mod mig, siger Silas Holst.
- Det var helt vildt hårdt at være i. Virkelig voldsomt! Og det fik lov til at knække mig i en periode.
Efter finalen i 2021 oplyste Silas Holst, at han ikke ville fortsætte i "Vild med dans". Han kunne simpelthen ikke holde til mere.
- Jeg kan mærke, det har været enormt sundt for mig at have en pause fra alt det der og bare være inde i teatermørket, hvor folk ved, at jeg er og køber billet på grund af eller på trods af det. Men der pisser jeg ikke nogen af, konstaterer han.
- Der er stadig sure mennesker, men efter at have trukket mig fra det i en periode begynder jeg også at betragte det lidt anderledes, distancere mig fra det og ikke tage det så personligt, siger han og tilføjer så:
- Jeg kan også mærke, at processen i "Vild med dans" så småt begynder at hive i mig. Det er jo et meget sjovt job egentlig. Så jeg tror, jeg har haft pissegodt af at tage en pause.
Man hører dog ikke Silas Holst bedyre, at han vil tilbage i "Vild med dans".
- Så langt er jeg ikke nået, siger han.
- Men jeg tror, at jeg ikke vil afvise det helt blankt længere. Der er noget i mig, der begynder at få idéer og tænke kreativt, hvad det format angår. Det plejer at være en meget god indikator om, at noget er sjovt.
Det er ikke, fordi haterne er forstummet eller er blevet rummelige i mellemtiden.
Niveauet er det samme, men i Lolas sko klæber det sig ikke lige så fast under sålerne.
- Det er derfor, at "Kinky Boots" er sådan et dejligt univers at være i, siger Silas Holst.
- Det er godt at blive mindet om, at man ikke kan gøre alle glade, uanset hvad man gør. Og så må man fokusere på dem, der kan lide det, siger han.
Har Silas Holst alligevel svært ved det, kan han kigge op på sin Reumert-statuette.
Han blev belønnet med dansk scenekunsts fornemste pris for sin præstation i "Kinky Boots" i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.
Symbolværdien er langt større end titlen.
- Jeg tror, der er mange, der ser mig som en, der er smart i en fart, forventer en hel masse, gør en hel masse og har held med en masse ting. Det er et glamourøst tv-perspektiv, og det er absolut ikke sådan, jeg ser mit eget liv, siger Silas Holst.
- Jeg kæmper med sygt lavt selvværd. Men efter prisen tror jeg, jeg er begyndt at tænke: "Jamen, så kan jeg i hvert fald noget".
Noget er ikke 100 procent.
- Det er måske 60-40 - i den gode fortjeneste, vurderer Silas Holst.
- De sidste 40 har jeg heller ikke som sådan behov for, for det holder mig også i gang, siger han og uddyber:
- Jeg har en angst for at blive for tilfreds med alt, for så ved jeg ikke, hvad der venter på den anden side af det. Om man føler sig selvfed og synes, man er så god, at man ikke vil arbejde hårdere. Så jeg kan faktisk meget godt lide kombinationen. Bare det lave selvværd ikke tager over.
Som far har det været en frygt, om hans egne børn ville lidt af det samme forvrængede selvværd, han stadig den dag i dag kæmper med.
Så han gør alt, hvad han kan, for at vise Maggie My og Bob Jones, som han har med veninden Louise Mahnkopf og musicalskuespilleren Johannes Nymark, at verden er åben.
- Det er den største lettelse overhovedet, at jeg har to børn, som er pissegode socialt, siger Silas Holst.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus