Nu skulle det være sikkert og vist, Brøndbys islandske angriber Hannes Sigurdsson skifter tilværelsen i Danmark ud med en i norske Viking Stavanger, skriver Bold.dk
Efter at det på det seneste har floreret med rygter om, hvorvidt islændingen skulle til Norge, eller om han var tvunget til at blive i Brøndby, som ikke vil bruge ham, så slog hovedpersonen søndag selv fast, at han begynder i Viking i næste uge, selv om han endnu ikke har underskrevet en kontrakt.
» Vi er så godt som enige, det er nogle meget små ting som mangler. Jeg har endnu ikke skrevet under på noget, men jeg starter i Viking i den kommende uge, så jeg har spillet for Brøndby for sidste gang,« siger Hannes Sigurdsson ifølge Bold.dk.