Aktivister fra Greenpeace, snød sig torsdag aften ind på politikernes Christiansborg, hvor Dronning Margrethe holdt middag for mange af de statsledere, der i disse dage er i Danmark til klimatopmøde.
Nu sigtes de blandt andet for ulovlig indtrængen hos dronningen og for dokumentfalsk. De havde blandt andet forfalsket en nummerplade, der i virkeligheden sidder på en af de godkendte biler, der kører officielle gæster rundt i København. Så politiet lod aktivisterne bil køre ind ad porten til fin middag sammen med Dronning Margrethe og andre fine folk.
De tre Greenpeace-aktivister sigtes for for ulovlig indtrængen hos dronningen, for at udgive sig for at være en offentlig myndighed og for dokumentfalsk, oplyser chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi ifølge Berlingske Tidende.
Straffelovens paragraf 264 om ulovlig indtrængen giver mulighed for at fordoble straffen, når paragraf 115 lægges oveni. Den handler om forbrydelse begået "mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen".
Aktivisterne forsøgte sig vej hele vejen ind, men blev stoppet, inden de nåede at sidde med ved bordet. De var ellers klædt fint på og lignede de øvrige statsfolk.