Fransk politis sigtelse mod Danske Bank skyldes bankens involvering i en af de senere års mest omtalte sager om international kriminalitet, hvidvask og menneskerettigheder, den såkaldte Magnitskij-sag.
Det skriver Berlingske torsdag aften.
Onsdag meldte Danske Bank selv ud, at banken er sigtet for brud på hvidvaskreglerne i Frankrig uden at nævne forbindelsen til Magnitskij-sagen.
Advokaten Sergej Magnitskij er en kendt whistleblower, der råbte op om skattesvindel og endte med at dø i et russisk fængsel.
Sagen har affødt lovgivning i en stribe lande verden over og omfattende amerikanske sanktioner mod navngivne russere med en diplomatisk krise til følge.
Magnitskij-sagen omhandler blandt andet skattesvindel og korruption for omkring 1,4 milliarder kroner i Rusland.
Bagmændene har efterfølgende hvidvasket en del af pengene gennem skattelyselskaber og banker i hele verden - herunder altså ifølge fransk politi også Danske Bank.
Over for Berlingske bekræfter Magnitskijs tidligere arbejdsgiver, forretningsmanden William Browder, at den franske sigtelse skyldes pengestrømme fra Magnitskij-sagen.
Berlingske har igennem 2017 afsløret, hvordan Danske Banks estiske afdeling har været involveret i flere alvorlige hvidvasksager.
Hertil har Danske Banks forklaring gentagne gange lydt, at de "ikke ønsker at blive misbrugt" af kriminelle.
Men den franske anklagemyndighed mener ikke, at Danske Bank blot er blevet misbrugt. Af sigtelsen fremgår det, at Danske Bank har spillet en mere aktiv rolle i sagen.
Danske Bank sigtes eksempelvis for "at have ydet hjælp til anbringelser, sløring eller konvertering" af penge tjent på "kriminelle handlinger," og det fremgår desuden af sigtelsen, at lovbruddene skete "på organiseret vis".
Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, vil ikke kommentere den konkrete sag, så længe der er en efterforskning i gang.
- Som vi tidligere har sagt, er omfanget af mistænkelige transaktioner i vores estiske filial i den her periode også kommet bag på os. Det er på den baggrund, at vi har lanceret en grundig gennemgang af kunder og transaktioner i den såkaldte "non-resident" (ikke-herboende, red.) portefølje i Estland frem til 2015, skriver Flemming Pristed i en mail til Berlingske.
/ritzau/