DSB's dobbeltdækkervogne skal fra 2021 trækkes af 26 ellokomotiver af typen Vectron fra Siemens.
Det oplyser DSB i en pressemeddelelse om resultatet af det udbud, som blev sat i gang i 2016.
- Det er en god dag for DSB's kunder. Vi har fundet en stærk leverandør af de kommende ellokomotiver, siger DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen.
- Vectron er en gennemprøvet lokomotivtype, og lokomotiverne vil medføre et løft for såvel togtrafikken som for miljøet, når lokomotiverne efter planen erstatter de aldrende ME- og EA-lokomotiver.
DSB har krævet, at vinderen skal være et "standard ellokomotiv", som kan anvendes til både dansk og tysk/svensk kørestrøm. Lokomotivet skal både kunne køre med jernbanens nuværende og kommende signalsystem.
- Indkøbet er samtidig et vigtigt skridt mod at forny DSB's aldrende togflåde. Ud over at påvirke DSB's punktlighed positivt kommer de også til at forbedre DSB's driftsøkonomi, i takt med at de fases ind fra 2021 og frem, siger Flemming Jensen.
Ordren rummer en option på en leverance af 18 ekstra lokomotiver. Siemens skal levere lokomotiverne godkendt til kørsel i både Tyskland og Danmark.
Lokomotiverne skal kunne køre med en topfart på 200 kilometer i timen. De skal primært indsættes i den sjællandske regionaltrafik og trække DSB's 113 dobbeltdækkervogne.
DSB og Siemens skal samarbejde om at vedligeholde de nye ellokomotiver. Men Siemens får det overordnede ansvar i de første ti år og en option på yderligere fem år.
- Ansvaret for ellokomotivernes kvalitet og pålidelighed ligger altså entydigt hos Siemens. Men som en del af aftalen skal Siemens bruge DSB Vedligehold til dele af serviceeftersynene på lokomotiverne, siger Flemming Jensen.
Vectron-lokomotiver blev præsenteret i 2010. De er solgt til en række lande som Tyskland og Finland.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.