Politikerne i EU-Parlamentet gør klar til at give forbrugerne i Europa øget mulighed for at tage deres mange abonnementer på musik og film online med på ferien.
De skal torsdag stemme om en aftale, der betyder, at online indholdstjenester, som man har købt sig adgang til i Danmark, også skal kunne bruges, hvis man befinder sig på kortere ophold i andre EU-lande.
Parlamentet ventes at stemme for aftalen, hvilket fremgår af en debat i parlamentet onsdag, hvor aftalen får ros fra de store politiske grupper.
- Jeg er glad for, at vi kan give noget håndgribeligt til EU-borgerne.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
- Hvis du tog på ferie i et andet EU-land, og du åbnede en bog og opdagede, at der var tomme sider, ville du blive skuffet. Det er præcist, hvad der sker i dag. Men alt det vil blive muligt nu, siger Angelika Niebler, fra den største gruppe i parlamentet, det konservative EPP.
Også hos de liberale og hos socialdemokraterne roses aftalen højt.
Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) forsikrer samtidig, at aftalen ikke betyder højere priser for forbrugerne.
- Vi har nemlig sikret, at der ikke må tages ekstra betaling for det, siger hun.
Når aftalen ventes at blive stemt igennem, vil brugere af onlinetjenesten HBO eksempelvis ikke længere få en meddelelse om, at tjenesten "kun er tilgængelig i Sverige, Norge, Danmark og Finland".
Konkret lægges der i aftalen op til, at indholdsudbydere skal bede abonnenter om at bekræfte deres nationalitet. Bekræftelsen skal leve op til EU's regler om beskyttelse af data.
Det betyder, at udbydere kan bede brugeren om at identificere sig via blandt andet sin postadresse, ip-adresse eller betalingskort.
Stemmes aftalen igennem, træder aftalen i kraft 15. juni, men medlemslandene har omkring et halvt år tid til at implementere reglerne.
- Så hvis man nu tager på skiferie til næste år til Østrig, og man kommer hjem og er træt, så vil man kunne se sin Netflix med danske undertekster, siger Christel Schaldemose.
EU-aftalen gælder kun indholdsudbydere, der er abonnementsbaserede.
Indholdsudbydere, der tilbyder gratis indhold, er ikke omfattet af aftalen. Men de udbydere kan selv vælge at gøre deres indhold tilgængeligt for alle i EU.
Aftalen blev forhandlet på plads mellem EU's tre institutioner tidligere på året og er med torsdagens afstemning i sidste fase, inden den kan træde i kraft.
/ritzau/