I 2022 var der flere officerer og befalingsmænd end menige soldater i Forsvaret.
Det viser tal, som Berlingske har fået aktindsigt i hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS).
I alt var der 6432 menige soldater mod 6877 officerer og befalingsmænd.
I det nuværende forsvarsforlig fra 2018 var det ellers ifølge avisen målet, at fordelingen skulle være omvendt.
Det er ifølge tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen et udtryk for en uheldig udvikling.
- Der bør være flere menige soldater, end der er officerer og befalingsmænd. Men der er sket det, at antallet af enheder, hvor det menige personel befinder sig, er blevet reduceret voldsomt, mens det samme ikke er sket med officerlaget, siger han til Berlingske.
Samtidig er gennemsnitsalderen i Forsvaret nu 38,2 år. Til sammenligning er den 31 år i Storbritannien og 27 år i USA.
Ud af de 6432 menige soldater er knap 20 procent over 50 år gamle, mens hver tredje er over 40 år.
Major og militærforsker Jeppe Plenge Trautner, som er aktiv reserveofficer og ekstern lektor ved Aalborg Universitet, siger til Berlingske, at det reelle antal kampdygtige soldater derfor er noget lavere, da dem over 40 år skal trækkes fra.
I det senere år har politikerne skåret i forsvarsbudgettet, men Ruslands invasion af Ukraine har ændret på stemningen.
I foråret 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Konservative og De Radikale "det nationale kompromis", hvor de aftalte at hæve forsvarsbudgettet markant.
Siden da er der blevet dannet en ny regering, hvor der i regeringsgrundlaget er sat tal på Danmarks kommende forsvarsinvesteringer.
Her er det målet, at to procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2030 skal bruges på Forsvaret.
/ritzau/