Hun er barsk og giver sig ikke uden modstand, men Birgitte Nyborg har i hvert fald et svagt punkt.
Nemlig sønnen Magnus, der spilles af Lucas Lynggaard Tønnesen.
Og Sidse Babett Knudsen er da også ret vild med spillet mellem netop mor Birgitte Nyborg og hendes søn Magnus.
Det fortæller Sidse Babett Knudsen til Billed-Bladet.
- For Birgitte Nyborg er Magnus den vigtigste personlige relation, hun har i den her sæson.
- Derfor er han en supervigtig karakter, siger Sidse Babett Knudsen til ugebladet.
For selv om mor knokler med skarpe forhandlinger med både Grønland, USA og Kina, så er hendes privatliv også presset, efter sønnen Magnus stjal en grisetransport.
Men Birgitte Nyborg har heldigvis en blød side – for sønnen – og for Sidse Babett Knudsen har scenerne mellem Birgitte og Magnus Nyborg, været en fornøjelse at lave.
- Det er der, hvor de mest kærlige pauser ligger, og hvor der er det mest følsomme spil, fortæller Sidse Babett Knudsen til Billed-Bladet.
Lucas Lynggaard Tønnesen spiller sønnen Magnus. Foto: Ritzau Scanpix