"Det som andre tjener på en måned, tjener jeg på omkring to timer," fortæller Sidney Lee til JPtv.
Selvbruner-ikonet har deltaget i utallige reality-programmer som Dagens mand og Singleliv og gjort det til hans job. Han skal også deltage i Fangerne på Fortet til juli.
Men det er ikke der fra, de mange penge kommer. Sidney tjener de mange penge som gæstebartender i hovedsageligt Jylland.
"Hvis jeg er lidt heldig tjener jeg helt op til 22.000 kroner. Når man er gæstebartender, handler det om, at jo mere man er eksponeret i medierne, jo bedre kan man tjene," forklarer han.
Kendissen ved dog godt, at det store fokus på ham hurtigt kan forsvinde igen. Derfor søger han nye veje.
"Nu vil jeg meget gerne være skuespiller. Det er mit nye mål," siger Sidney Lee.