Når toeren til Sherlock Holmes kommer på det store lærred, vil sjove scener og underholdende replikker være i højsædet.
Manuskriptforfatter Michele Mulroney har nemlig lovet, at næste film vil blive hylende morsom.
Lige nu sidder Mulroney sammen med kollega og ægtemand Kieran Mulroney for at færdiggøre manuskriptet til efterfølgeren. Ifølge rygter begynder optagelserne i løbet af sommeren. Det skriver femalefirst.co.uk.
Robert Downey Jr. og Jude Law vil gøre successen om igen, når de også vender tilbage i næste film.
Sherlock Holmes, der blev instrueret af Guy Ritchie, fik premiere i slutningen af sidste år og viste sig at blive en stor succes, der blandt andet indløste en Golden Globe til Downey Jr. for sin rolle som den populære detektiv.