Da den pakistanske oppositionspolitiker Nawaz Sharif fik nyheden om, at Benazir Bhutto var død, tog han direkte til sygehuset i byen Rawalpindi, hvor hun blev indlagt efter attentatet mod hende tidligere i dag.
Der skal han have siddet i stillhed ved siden af den døde Bhutto.
Og Bhuttos pludselige død får nu Sharif til at opfordre Pakistans præsident Musharraf til at trække sig tilbage. Selv har Sharif meldt ud, at han trækker sig fra parlamentsvalget, som efter planen skal afholdes 8. januar. Det oplyser nyhedsbureauet AP ifølge flere medier.
Sharif stillede ligesom Bhutto indtil i dag op til den pakistanske nationalforsamling.