Efter syv års eksil ville Pakistans tidligere premierminister Nawaz Sharif tilbage og genoprette lov og orden.
- Det er demokrati imod diktatur, lød udmeldingen fra Sharif på vej i flyvet til hovedstaden Islamabad.
Men kort efter landingen besluttede den nuværende præsident i Pakistan, Perwes Musharraf, der afsatte Sharif i 1999, at Sharif skulle anholdes. I første omgang forlød det, at han var på vej til at blive fængslet, men sådan gik det ikke.
Han blev anholdt, anklaget for korruption og sat på et nyt fly tilbage til Saudi-Arabien.
Tusindvis af Sharif-tilhængere demonstrerer i Islamabad og har været i sammenstød med politiet. Flere er såret og flere er anholdt.
Læs også:
• Sharif anholdt i Pakistan