Russiske Maria Sharapova er tilbage på toppen efter 10 måneders skadespause.
Lørdag kunne hun række armene i vejret som vinder af WTA-turneringen Pan Pacific Open i Tokyo.
Sejren kom i hus efter en kort finalekamp, hvor modstanderen, serberen Jelena Jankovic, måtte trække sig med en skade i armen ved stillingen 5-2 til Sharapova i første sæt.
Den tidligere verdensetter, der vendte tilbage til toptennis i maj, har ikke vundet en titel siden april 2008.
"Det var min anden finale i år, så jeg var lidt nervøs," sagde Sharapova efter kampen til BBC.
Det var femte gang ud af syv indbyrdes kampe, at Sharapova vinder også Jankovic.
Med sejren følger to mio. kr. i præmiepenge.