Hun har siddet udenfor i syv måneder, men nu er Maria Sharapova omsider tilbage på tennisbanen.
Den 21-årige russer stiller op i doublerækken ved BNP Paribas Open i Indian Wells, skriver BBC. Sammen med sin makker Elena Vesnina tabte hun dog første kamp i tre sæt.
"Det føles godt at være tilbage. Jeg begyndte at træne for et par måneder siden, og det er godt at få prøvet kampsituationerne igen," siger Sharapova.
Hun har været plaget af en skulderskade, der har holdt hende ude siden august sidste år. Skaden har dog forfulgt hende i to år.
Maria Sharapova har vundet tre Grand Slam-titler i løbet af sin korte karriere.