Tennisstjernen Maria Sharapova appellerer den dom på to års karantæne, som hun onsdag fik for at have benyttet den præstationsfremmende hjertemedicin meldonium under grand slam-turneringen Australian Open i januar.
Det skriver Sharapova på sin Facebook-profil.
- Tribunalet konkluderer korrekt, at jeg ikke bevidst overtrådte antidopingreglerne, og derfor kan jeg ikke acceptere en urimeligt hård dom på to års karantæne, skriver Sharapova.
- Medlemmerne i tribunalet, der er udpeget af ITF (Det Internationale Tennisforbund, red.), er enige om, at jeg ikke har gjort noget med vilje, men alligevel forsøger de at udelukke mig fra tennis i to år.
- Jeg vil straks appellere afgørelsen til CAS, Den Internationale Sportsdomstol, skriver Sharapova.
I begyndelsen af marts indrømmede Sharapova på en pressekonference, at hun var blevet testet positiv for meldonium, der har været forbudt siden årsskiftet.
Siden har russeren haft det hårdt. Men opbakningen fra hendes fans har båret hende igennem.
- Jeg har savnet at spille tennis. Og jeg har savnet mine fans, som er de bedste og mest loyale fans i verden. Jeg har læst alle jeres breve, jeg har læst jeres opslag på sociale medier, og jeres kærlighed og støtte har båret mig gennem disse hårde dage, skriver Sharapova.
Dopingkarantænen gælder fra 26. januar i år, og hvis hun ikke har held med sin appel, kommer hun tidligst tilbage på banen i 2018.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.